Alle mennesker er forskellige, men de fleste trives bedst i samværet med andre. Det er rart med fælles oplevelser, men for mange mennesker er det afgørende, at samværet passer til ens eget personlige energiniveau.
For nogle er det godt at følge med i hvad andre laver. For andre igen er det helt afgørende selv at komme ud og få sig rørt. Fælles for alle er det vigtigt at have sit eget at trække sig tilbage til, hvor privatlivet bliver respekteret.